Lidt om mig og mine interesser

Jeg hedder Annette og, er 50 år. Min familie består af min mand, samt fire børn, hvoraf to af dem er flyttet hjemmefra.

Mine børn, barnebarn, familie samt venner er meget værdifulde for mig, og giver mig stor glæde i min hverdag.

Min interesse for porcelænsmaling startede for cirka ti år siden, da jeg for sjov tilmeldte mig et kursus igennem FO. Det viste sig, at være den rette hylde for mig, har været grebet af det lige siden. Og de kurser giver mig stadig stor glæde og inspiration. For cirka tre år siden begyndte jeg at male på glas, som jeg blev meget grebet af. Dette har resulteret i mange nisser, vaser, fade, figurer, lysestager og andet i glas og porcelæn.

Jeg er meget kreativ, så udover glas/porcelænsmaling ynder jeg at lave blomsterdekorationer, syning samt design og boligindretning.


Udover disse ting har jeg altid været meget fascineret af indianere, deres livsstil og deres håndværk. I det hele taget interesserer jeg mig for det spirituelle, healing, krystaller og sten.  

Jeg håber min side vil give andre inspiration og idéer.